I værket Uroligt hjerte undersøgesfarven blå i en collage, der består af egne fotografier, fundne billeder, arkivmateriale og tråd. Med forskellige teknikker leder Tiittanen efter den perfekte blå farve, som for hende udtrykker rastløshed, kedsomhed og søvnløshed. De mange fotografier er fremstillet ved analog manipulation af farve og sort hvide negativer og prints. Sammensætningen er intuitiv, og jagten på den blå farve bliver en helende process som bidrager til at berolige den urolige.
Titlen refererer til den medicinske betegnelse for når hjertet banker hurtigt eller ude af takt, en fysisk reaktion, der ofte knyttes til stress og angst.
